
Liv i Stubbekøbing afgiver høringssvar, når der sker ting i vores nærområde. Du kan læse vores seneste høringssvar herunder.
Liv i Stubbekøbing afgiver høringssvar, når der sker ting i vores nærområde. Du kan læse vores seneste høringssvar herunder.
Læserbrev 29.09.2020
Lukning af pengeautomat er udvist foragt mod gamle loyale- og trofaste kunder i Stubbekøbing.
Nordea vil lukke pengeautomaterne i Nysted og Stubbekøbing
Nordea hævder at hævninger nu er faldet så meget, at det ikke længere giver mening at drive og vedligeholde pengeautomaterne.
LIV i Stubbekøbing finder at det giver meget mening at bevare hæveautomaten.
LIV i Stubbekøbing finder Nordeas lukning af hæveautomat - hensynsløs!
I Stubbekøbing har vi stadig et behov for en pengeautomat, vi har mange ældre, svagt seende, svagt-gående, sårbare og personer der ikke er trygge ved computer og mobiletelefoner. Udover de handlende og lokalbefolkningen har Stubbekøbing mange besøgende og fremmede fra andre lande og fra andre landsdele så som sejlere, cykelturister, gæster på Færgen Ida, besøgende på Danmarks MC Museum, Stubbekøbing Museum, Stubbekøbing Kirke, Campister, kursister, Sommerhuslejere o.m.f.
Der var en gang, at det var et must for en Bank at være synlig i bybilledet ja, simpelthen at være placeret i midten af byens centrum.
Vi, befolkningen var stolte af at have en Bank i byen, banken var med til at skabe muligheder, banken var med til at gøre ide til virkelighed, give store planer grobund fordi Banken kendte sin lokalbefolkning og dermed sine kunder.
Banken var nemlig vores Bank!
Udvikling som Bankerne sammen med Staten i dag fører an i, med sit stadigt stigende forbrug af selvbetjeningsløsninger via internet, betalingskort og Mobile Pay o.s.v. så er der det til trods endnu mange, som er afhængige af kontanter. Det drejer sig ikke alene om de ældre mennesker, som endnu ikke har taget de nye betalingsformer til sig. Nej det drejer sig om selve vores kultur og som Nordea nu bidrager til at nedbryde.
Vi har i et område som vort mange dårligt gående, svagtseende, folk som ikke råder over et køretøj, bustider som ikke passer ind i dagens program, Bankernes lukketider, Børnenes fødselsdagsgaver som ikke længere kan være en 50ér, men fremover vil blive en besked om at ens mor sætter 50 kroner ind på fødselarens Mobile Pay, og hvem tør tænke det perspektiv til ende? Mange store som små forretninger modtager stadig i stort omfang kontantbetaling. Vi mindes endnu at først afskaffede banken den personlige kontakt og erstattede den med en robot/automat og nu vil banken altså helt afskaffe beviset og bevidstheden om at der eksistere en BANK der hedder Nordea.
Det næste bliver vel, at Banken lever helt utilnærmeligt og usynligt og som et anden suspekt element træffer beslutninger som påvirker og guider vort samfund. Måske ender det med at Banken helt afskaffer sig selv og vi kan nøjes med at tænke på alle de dejlige penge vi ville have brugt, hvis de altså fandtes.
Udviklingen kendetegnes godt nok af rationalitet, men
Er den menneskelig?
Er den nødvendig?
Er den gavnlig?
Hvem gavner den?
”Noget for noget”
var en gang Nordeas prægtige slogan, men måske skal det ændres til
”Noget for ikke noget”!
Vi forpligtes fra fødsel til grav af Bankerne. De trækker store veksler på den bankloyalitet som vi fik med i dåbsgave.
Sort sol eller lyset slukkes!
Utrætteligt forsøger vi borgere og forretninger og erhvervsdrivende i Stubbekøbing og Guldborgsund at finde lyset. Vi huske de gode historier, vi vægter alt det der går godt, Vi arbejder på at skabe nye og flere arbejdspladser og at tiltrække flere nye produktive borgere. Derfor er det nedslående, at der er så stor distance fra de steder, hvor vi lokalbefolkningen træder og så den kyniske vision som åbenbart styrer bankens meget ensidige fremtidsvision.
Vi oplever os sommetider som det lille forglemte samfund, hvis eneste håb er den åbenbart fiktive tro, at det stadigvæk kan nytte at være virksom, at holde troen højt, at yde der hvor vi kan yde samt at have tillid til fremtiden.
Og når solen af og til lyser på os, da ved vi at selvom tilværelsen er hård, ubønhørlig og at mange beslutninger styres af et regneark, så er det alligevel vær at kæmpe imod tidligere tiders manglende viden og misforståelser. Det er vigtigt at forsøge på at rette op så godt vi kan og sidst men ikke mindst huske på:” at tilværelsen er skabt for- og af mennesker” og ikke for regneark og computerens skyld – de er jo når alt kommer til alt kun tænkt som et hjælpemiddel og ikke som et uomgængeligt definitiv.
Den der ikke kender sin fortid kan let blive forblændet af fremtidens utopiske blændværk. Vi er ligesom et skæbnefællesskab, udviklet mellem Banken og det Samfund som banken er opstået af.
Kære Nordea
Det er aldrig for sent: At skifte mening!
Det er aldrig for sent: At blive en aktiv medspiller i lokalsamfundet - igen!
Anders Bondo
Formand for LIV i Stubbekøbing
Høringssvar
Høringssvar
Høringssvar
Brev til Regionsrådet
Kommuneplan 2019-2031
Anvendelse af havnearealer Stubbekøbing Erhvervshavn
Kommuneplan 2019-2031
Etablering af cykelsti fra Stubbekøbing til Gunslev (afkørsel 43)
Kommuneplan 2019-2031
Planer om udvidelse af Guldborgsundcentret
Regionsrådet
Planer om besparelser/nedlæggelse af busrute 736 Stubbekøbing til Nørre Alslev