Stubbekøbing Fællesværk,
et værested for børn og unge

Torvet  1
I Stubbekøbing er der få muligheder for byens børn og unge, hvis man ikke er med i en sportsforening. 

Fællesværket giver de unge mulighed for at indgå i forpligtende fællesskaber, der skal sikre succesoplevelser og styrke deres såvel faglige som sociale kompetencer, som de kan tage med sig videre i livet, forklarer projektleder Casper Henriksen. 

Her arrangeres der for eksempel madklubber, lektiecaféer og kreative værksteder for børn og unge.
 

Åbningen af Stubbekøbing Fællesværk er en del af områdefornyelsen, som Guldborgsund Kommune står bag. Det er det tredje Fællesværk på Lolland og Falster. Sidste år åbnede de også i Nakskov og Sakskøbing.
Ungdommens Røde Kors driver Fællesværker over hele landet. 

 

 

 

 

 

Det foregår med de unge selv i førersædet, 

når der skal laves aktiviteter i det nye Fællesværk,  Og det er også i høj grad lokale unge, der kommer til at fungere som frivillige i det nye fritidstilbud.

Når jeg hører frivillighed, så tænker jeg på fællesskab og sammenhold. Det er dét, Fællesværket i Stubbekøbing skal være. Det er jo et fedt projekt, og vi vil gerne være med til at bygge noget op og skabe et værested for andre børn og unge, siger Cecilie Bergman, Liv Hektoft og Ida Andersen, der alle går i 8. klasse og bliver frivillige.